Solgt
Stejlgårdsparken 164, 6740 Bramming
Villa

KØBSAFTALE UNDERSKREVET PÅ 5 DAGE!

I det populære Stejlgårdsparken finder man dette skønne hjem. Her er alle forudsætninger for at børnefamilien kan få en god tilværelse. Villaen er beliggende i lukket lomme, hvor børnene frit kan færdes. Her er samtidig et godt naboskab, hvor alle hjælper hinanden. Tilhørende villaen er der en isoleret og dejlig garage, hvor bilen kan holde tørt og godt. Dertil er der et godt redskabsrum (ikke registreret på BBR).

Haven er nem og overkommelig, hvor den dejlige terrasse sørger for at solen og naturen kan nydes det meste af dagen.

Indretningen er uden spildplads. Entréen er kombineret med bryggerset, hvilket er utrolig praktisk for den travle familie. Herfra finder man det åbne og skønne køkken/alrum. Køkkenet fremtræder i lyse og tidløse materialer, med god bordplads. De store vinduespartier sørger samtidig for et dejligt lysindfald. I åben forbindelse har man opholdsstuen, hvor familien kan samles.

I børneafdelingen er der 2 gode børneværelser med eget badeværelse. Badeværelset har bruseniche og fremtræder ligeledes i flotte materialer. Ydermere er der fra alrummet endnu et godt værelse, som er perfekt til hjemmets mindste barn, eller som et kontor.

Forældreafdelingen består af et rummeligt soveværelse med et walk-in-closet og badeværelse. En lækker afdeling hvor forældrene kan trække sig, og have alle faciliteter inden for rækkevidde.

ejendrøm er klar til at fremvise, når du har tid. Kontakt os allerede i dag! Vi ses! 


Leder du efter en ejendom som denne?

Ejendommen er solgt
Stejlgårdsparken 164, 6740 Bramming