I fred og ro med mulighed for dyrehold og familieliv!
I smukke og naturrige omgivelser, finder man dette velrenoverede hjem. Her er man kun 14 min. kørsel fra Bilka i Esbjerg, men samtidig total afskåret fra naboer, trafik og larm. Med andre ord kan du i ro og mag nyde tilværelsen i fulde drag. Villaens matrikel er grupperet, hvilket resulterer i den smukkeste udsigt. Villaen er løbende renoveret, og byder på luft-til-vand, solceller og meget mere.
Tilhørende villaen er der et godt værksted, hvor gør-det-selv manden kan realisere drømmen. Samtidig er der en god staldbygning med 5 hestebokse – ideel for parret der ønsker faciliteterne lige ved hånden.
Villaen fremtræder med en flot rød tråd, hvor alting er udskiftet. Det betyder at man i dag, får et moderne hjem uden kompromiser.
Fra villaens entré finder man børneafdelingen. Her er der i alt 2 store børneværelser, hvor børn i alle aldre stilles tilfredse. I forlængelse heraf, er der en fantastisk forældreafdeling (ikke godkendt). Her er der et rummeligt soveværelse med loft til kip, samt eget badeværelse. Badeværelset er et kapitel for sig. Her er spabad, ovenlysvindue og stor bruseniche – perfekt for den kræsne køber.
"Hjertet" er det åbne køkken/alrum, som i 2015 har fået nyt køkken. Køkkenet fremtræder i lyse og tidløse materialer, og har masser af skabs- og bordplads. Her er man i naturlig og åben forbindelse med stuen, som er møbleringsvenlig og hyggelig. Her er rig mulighed for at hele familien kan samles, når fredagsfilmen skal ses.
Fra køkkenet er der yderligere et lyst badeværelse m. bruseniche. Dertil er der det 3 børneværelse, som fuldender rammerne for den store familie.
Fra villaens teknik og "fyrrum", finder man en stor gildesal. Her er masser af plads til festlige arrangementer, eller til teenageren, der ønsker sit eget, inden reden skal forlades.
Dette er et hjem for dig, der drømmer om at flytte på landet, men som samtidig ønsker et overkommeligt og velrenoveret hjem. ejendrøm er klar til at fremvise, når du har tid, så kontakt os allerede i dag!
Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Ved at benytte dette website accepterer du cookies. Læs mere - Okay