INDFLYTNINGSKLAR OG PRISVENLIG VILLA MED GODE MODERNISERINGER
Hos ejendrøm har vi nu fornøjelsen af at kunne byde dig velkommen til Rolighedsvej 21 – en villa med central og samtidig fredelig beliggenhed i Bramming. Her er du i gåafstand til alt det, du har brug for i hverdagen: skole, indkøb, fritidscenter og banegård. Området er samtidig kendt for sin rolige atmosfære, hvor børnene trygt kan færdes på egen hånd.
Et vigtigt plus er, at flere af de store udgiftsposter allerede er afholdt. Taget blev skiftet omkring 2010, og vinduerne omkring 2004 – begge dele fremstår velholdte og i god stand. Hertil har sælger de seneste år moderniseret boligen yderligere, så den i dag præsenterer sig tidssvarende og indflytningsklar.
Villaen byder på 117 veludnyttede kvadratmeter. Fra entréen træder du ind i det praktiske bryggers, som samtidig fungerer som adgang til husets ene afdeling. Her finder du to værelser samt et pænt badeværelse med gulvvarme – en oplagt børne- eller gæsteafdeling. Videre ledes du ind i et lyst og funktionelt køkken med kig til både terrasse og have, så du nemt kan holde øje med børnene, mens aftensmaden tilberedes.
I forlængelse af køkkenet ligger yderligere to værelser: villaens soveværelse samt et tilstødende mindre rum, der egner sig perfekt som walk-in-closet, kontor eller børneværelse. Dermed rummer boligen i dag hele tre værelser og et soveværelse, fordelt i separate afdelinger – en planløsning, der for mange er helt ideel.
Villaens ”hjerterum” er uden tvivl den rummelige og lyse stue, hvor der er god plads til hele familien. Her bidrager det store vinduesparti med et fantastisk lysindfald og skaber en indbydende atmosfære i rummet. Stuen er dertil super møbleringsvenlig med en naturlig opdeling, så du nemt kan indrette dig med både spiseafdeling og sofaarrangement.
Af nyere forbedringer kan nævnes at sælger i sin ejertid har anlagt nyt gulve i alle værelserne og køkkenet, opsætning af troldtektlofter med spots på badeværelset samt omfugning af den ene gavl. Alt sammen forbedringer der både opdaterer udtrykket og gør villaen ekstra nem at flytte ind i.
Udvendigt venter en nem og overskuelig have, som indbyder til leg og afslapning. Her får du både et åbent og et overdækket terrassemiljø, så udelivet kan nydes året rundt. Derudover hører en carport, to redskabsrum og et godt isoleret værkstedsskur med – perfekt til gør-det-selv-projekter eller ekstra opbevaring.
Kontakt ejendrøm allerede i dag for en fremvisning – vi glæder os til at vise dig Rolighedsvej 21.