Nyhed
Risagervej 1, Sdr Gørding, 6690 Gørding
Villa

SKØN FAMILIEVILLA FRA 2021 I HJERTET AF GØRDING

Dette hjem er for dig der ønsker et indflytningsklart hjem i skønne rammer. Her får du et moderne hjem, som fremtræder ekstrem velholdt. Samtidig er man i gåafstand til både skole, indkøb og offentlig transport. Med andre ord har du alt inden for kort afstand.

Tilhørende villaen er der carport, redskabsrum, drivhus og en skøn have med terrasse. Hele villaen har naturligvis gulvvarme, genveks og troltektlofter.

Villaens indretningen er uden spildplads. Her har man en rummelig entré, hvorfra der er et lyst og dejligt bryggers. Bryggerset rummer alt hvad man skal bruge til de praktiske opgaver i hverdagen. Ydermere er der ligeledes adgang til et dejligt badeværelse med bruseniche.

I forlængelse heraf finder man villaens første værelse, som er både rummelig og møbleringsvenlig. Om det er til kontor, børneværelse eller hobbyrum, kan rummet danne rammerne herom. Tæt ved køkkenet er der et praktisk viktualierum, som giver masser af gode muligheder for opbevaring.

“Hjertet” er det åbne køkken/alrum, som er i åben forbindelse til stuen. Her har man et imponerende lysindfald fra de mange vinduespartier, samt udgang til både have og overdækket terrasse. Køkkenet fremtræder i lyse og tidløse materialer, som vil behage enhver der drømmer om de bedste faciliteter i hverdagen. Stuen er hyggelig, hvortil der er rig mulighed for at boltre sig, når fredagshyggen indtræffer.

Fra alrummet har man yderligere et godt værelse, samt en imponerende forældreafdeling, som består af et dejligt soveværelse med tilhørende walk-in og badeværelse. En afdeling hvor forældre kan nyde stilheden og tilværelsen, mens børnene kan opholde sig i egen afdeling.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til Risagervej 1, så kontakt os allerede i dag for en fremvisning – vi ses!


Vil du vide mere om ejendommen?

Jacob Nielsen

Direktør & Indehaver

2.298.000 kr.
Risagervej 1, Sdr Gørding, 6690 Gørding


Yderligere detaljer
Pris 2.298.000 kr.
Udbetaling 115.000 kr.
Ejerudgift pr. måned 1.290 kr.
Brutto pr. md. eksl. ejerudgift 12.470 kr.
Netto pr. md. eksl. ejerudgift 9.973 kr.