Solgt
Ravnsøvej 14, Grimstrup, 6818 Årre
Blandet bolig/erhverv

SOLGT PÅ 14 DAGE!

Beliggenhed:

Ejendommen er beliggende på Ravnsøvej, som er en direkte strækning til Grimstrup Hovedvej, der forbinder byen med det øvrige vejnet, herunder motorvejen og Tingvejen mellem Korskro og Grindsted.

Ejendommen er placeret i et mindre blandet bolig- og erhvervsområde med flere omkringliggende virksomheder, bl.a. Sydlandsk Granit og Marmorkunst, CM Caravan og Stålspecialisten ApS.

Desuden er der ikke mange minutters gang til hverken skole eller fritids- og foreningsliv etc. Umiddelbart ved siden af ejendommen findes en også et større naturområde, herunder skov med stier og mountainbikespor.

Beskrivelse:

Ejendommen indeholder i alt 4 bygninger, hvor hovedbygningen er en villa opført i 1968 med til-/ombygning med 2002, jf. BBR. Villaen er i alt 164 m². Villaen fremstår velholdt med lyse og indbydende rum: Flot køkken med spiseplads, 4 gode værelser hvoraf 2 er med hems,

og 2 badeværelser, hvoraf det ene er med spa og det andet rummer vaskemaskine og tørretumbler, samt en terrasse.

Det ene af værelserne har både størrelse til, og er indrettet således at det nemt kan opdeles til 2 gode værelser. Fra villaen er der adgang til den ene erhvervsbygning, som er sammenbygget med villaen. Bygningen udgør 460 m² opvarmet hal/værksted, og er ligeledes opført i 1968 med til-/ombygning i 1992, jf. BBR. Hallen har en stor port i den ene ende og en port i siden ud mod vejen. Foruden værksteds- og lagerfaciliteter, er der gode mandskabsfaciliter i form af omklædnings- og baderum samt frokoststue med et lille tekøkken.

De øvrige erhvervsbygninger er henholdsvis en 448 m² kold lagerhal, og 16 m² overdækket areal egnet til produktionsmæssigformål.

Det kolde lager er med bred port langs siden af hallen, og der er for nyligt kommet nyt tag på bygningen. Foran ejendommen forefindes et stort areal, som er ideel til P-plads eller vendeplads.

Anvendelse:

Ejendommen finder mange anvendelsesmuligheder. Med sine gode faciliteter inden for kontor- og håndværkserhverv er der oplagte muligheder for at kombinere hjemmet med arbejde f.eks. som beboelse med værksteds- eller lagererhverv. Alternativt kan man også vælge at udleje villaen eller noget af erhvervsdelen.

Ejendommen er til salg i samarbejde med Nordicals. Yderligere information kan hentes her: KLIK HER


Leder du efter en ejendom som denne?

Ejendrømsmægler - Indehaver

Ejendommen er solgt
Ravnsøvej 14, Grimstrup, 6818 Årre