I det populære Porsholtparken, finder man dette rummelige familiehjem. Her er der masser af plads til den store og pladskrævende familie. Beliggenheden er perfekt for dig der ønsker let tilgang til skole, indkøb og sportsbaner. Et perfekt børnekvarter, hvor der er liv og børn i området.
Villaen har en skøn og lukket have. Indkørsel og terrasse er velanlagt, hvortil der er en stor 49 m2. opvarmet garage. Her kan gør-det-selv-manden få indfriet sine drømme.
Indretningen byder på et praktisk bryggers med god plads til tøjvask mv. – herfra har man et stort værelse/kontor, som er pænt og indbydende. "Hjertet" er det åbne og lyse køkken/alrum, hvorfra man har direkte udgang til den dejlige udestue. Her kan haven og naturen nydes i fulde drag.
Fra alrummet har man yderligere et stort værelse. Her kan man bl.a. have forældreafdeling, hvis man drømmer om en særskilt afdeling. I åben forbindelse til alrummet, er der en hyggelig opholdsstue med brændeovn.
Entréen er bindeleddet til 1. salen. Her er der et stort badeværelse med bruseniche og badekar.
1. salen er total renoveret i 2017 i de bedste materialer. Her er der troltekt lofter og et gennemgående gulv, der skaber en rød tråd. Repos’en fungerer som et stort aktivitetsrum. Her kan børnene lege og hygge sig, uden forældrenes indblanden. I forbindelse hertil er der et lækkert badeværelse m. bruseniche, samt 2 gode børneværelser. Til slut er der et lækkert soveværelse – ligeledes i flotte materialer.
ejendrøm er klar til at fremvise, så kontakt os allerede i dag for mere information!
Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Ved at benytte dette website accepterer du cookies. Læs mere - Okay