Solgt
Pilevej 8, 6705 Esbjerg Ø
Villa

SOLGT PÅ 13 DAGE!

Velindrettet 1-plans villa i Jerne med skønt alrum med det fineste lysindfald og vinduesparti 

Huset på Pilevej 8 er nok det mange i dag vil kalde for en helt oplagt og perfekt familievilla – her får I et velindrettet og velholdt hus på rolig og lukket vej med gode naboer og andre børnefamilier. Fra huset er man i kort afstand til indkøb, her bl.a. Rema, men dertil også skole, Esbjerg Midtby og samtidig E45 hvis man arbejder væk fra byen – med andre ord, I kan glæde jer til en nem hverdag med alt i kort afstand fra husets matrikel. 

Sælger har elsket at bo på Pilevej 8 de seneste mange år og kommer især til at savne det gode naboskab. Da de købte huset faldt de for den gode indretning og det store alrum, som byder på masser af naturligt lys og det fineste vinduesparti ud mod haven. Haven ligger også på den rigtige side og her kan I glæde jer til en god have med flere gode kroge og den rigtige orientering i forhold til solen. 

Seneste nyt er den gamle garage, som sælger har givet en flot make-over, primært udvendigt og så kan I selv få lov til at sætte det sidste præg på det indvendige, bygningen er i dag lavet til et godt værksted/skur. 

Huset er 154m2 hvor I får alle kvadratmeter i 1-plan, her får man en god indretning og I kan glæde jer til at få:

  • Fint bryggers med vaske arrangement i højden, god bordplads samt vask. Her med flot inventar samt fliser som fremstår indbydende og lyst.
  • Stor åben entré med plads til overtøj & sko, her fordelingsgang i forlængelse
  • 4 gode værelser
  • Flot badeværelse samt gæstetoilet holdt i pæne og neutrale farver – her med en flot rød tråd i valg af materialer og inventar som går igen. 
  • Det skønneste alrum med god stue i forlængelse, uden tvivl husets bedste rum og et sted i boligen, som man sjældent har lyst til at forlade. Her er der god luft, masser af plads til alle og det bedste naturlige lysindfald fra de mange vinduer. Rummet byder på en god indretning hvor der er mulighed for, at hele familien kan samles i rummet, men stadig med plads til at lave hver sine ting.  

Et rigtig godt 1-plans hus i gode omgivelser – vi glæder os til, at tage jer med forbi!


Leder du efter en ejendom som denne?

Ejendommen er solgt
Pilevej 8, 6705 Esbjerg Ø