Solgt
Nygårdsvej 6, 6740 Bramming
Villa

LIGNENDE SØGES!

Med meget kort afstand til skole, indkøb og offentlig transport ligger denne skønne, smagfulde villa, hvorfra der er kort afstand til alle byens faciliteter. Ejendommen har et meget præsentabelt ydre, som emmer af charme og hygge. Villaen byder på en moderne og god indretning med mulighed for voksen- og børneafdeling.

Villaen gennemgik i 1995 en større modernisering – hvor bl.a. samtlige vinduer, døre og taget blev skiftet. Endvidere blev der bygget udestue samt en tilbygning indeholdende soveværelse og badeværelse. Ejendommen præsenterer sig klassisk med rød murstensfacade, rødt betontag og flisebelagt indkørsel. Tilhørende villaen er der en god carport med isoleret redskabsrum, hvor der er plads til fryser og havemøbler. Hertil kommer en velanlagt, arkitekttegnet have med terrasse, som indbyder til mange hyggelige stunder.

Indenfor oplever man straks boligens kvalitet. Her er masser af lysindfald og der er lagt fokus på gode materialer. Via bagdøren træder man ind i det lyse bryggers med god skabsplads. Herfra er der adgang til et stort og lyst badeværelse med bruseniche og gulvvarme samt et lækkert forældresoveværelse med direkte udgang til haven.

”Hjertet” er det hyggelige køkken/alrum i åben forbindelse til dejlig opholdsstue med fantastisk lysindfald fra de mange vinduespartier. Fra stuen er der via fransk dør adgang til den skønneste, rummelige udestue med vandskurede vægge, klinkegulv og gulvvarme. Udestuen kan bruges året rundt og er helt sikkert familiens samlingspunkt.

Entreen er bindeled til førstesalen, som består af repos, der eksempelvis kan udnyttes som kontor samt to gode værelser. Ideelt som teenageafdeling eller til børn i alle aldre.

Til huset hører en pragtfuld, lukket have med staudebed og frugttræer.

En fantastisk villa der fortjener et kig, så ring til ejendrøm allerede i dag!


Leder du efter en ejendom som denne?

Ejendommen er solgt
Nygårdsvej 6, 6740 Bramming