Nørregade 4B, 2 , 6740 Bramming
Ejerlejlighed

LÆKKER EJERLEJLIGHED

Nu er der endelig en unik løsning til den kræsne køber, der drømmer om én af Brammings flotteste ejerlejligheder. Ejendommen er opført i 2010 i bedste materialer. I dag er der 3 enheder i ejendommen, bestående af detail/erhverv i stueplanen og beboelseslejligheder på 1.- og 2. sal. 

Lejligheden har en central beliggenhed med udsigt over byens torv. Herfra kan man mærke byens pulserende liv. Ejendommen har elevator, der sikrer at selv gangbesværede kan bebo lejligheden. Ydermere er der en isoleret garage m. elport, som sikrer at bilen kan holde trygt og godt. Hele 2. sal er dedikeret til lejligheden, og det er herfra man finder vaskerummet, hvor de praktiske gøremål kan klares.

Indretningen byder på minimal spildplads. Entréen er bindeled til et stort værelse/soveværelse, hvor de faste skabe sikrer gode opbevaringsmuligheder. Det er også fra dette værelse, at man har udgang til den skønne altan, hvorfra tilværelsen kan nydes i fulde drag.

Badeværelset har gulvvarme, og fremtræder i gode og tidløse materialer. Dertil er der masser af gulvplads og stor bruseniche.

"Hjertet" er det åbne køkken/alrum, som med store vinduespartier har et skønt lysindfald. Køkkenet har gode arbejdsbetingelser når madlavningen skal klares. Det åbne rum sørger for en god rummelighed, hvor hele familien kan være samlet. 

Det sidste værelse findes fra alrummet. Værelset bruges i dag som soveværelse, men kan uden problemer omdannes til et kontor/værelse, hvis behovet for dette skulle opstå. Et godt værelse til mange gøremål.

Så er du på jagt efter én af byens flotteste ejerlejligheder, med en beliggenhed de fleste vil misunde? Så bestil en fremvisning allerede i dag!


Vil du vide mere om ejendommen?

Ejendomsmægler & indehaver

1.498.000 kr.
Nørregade 4B, 2 , 6740 Bramming


Yderligere detaljer
Pris 1.498.000 kr.
Udbetaling 75.000 kr.
Ejerudgift pr. måned 2.199 kr.
Brutto pr. md. eksl. ejerudgift 5.721 kr.
Netto pr. md. eksl. ejerudgift 4.948 kr.