Solgt
Ll Darumvej 3, Ll Darum, 6740 Bramming
Villa

SOLGT PÅ 68 DAGE!

Hvis du drømmer om et prisvenligt hjem, hvor alting er løbende moderniseret, så er dette helt sikkert noget for dig! Denne charmerende perle i det hyggelige "Ll. Darum", byder på alt hvad en moderne familie har brug for. Området er kendt for sin natur og det lokale sammenhold. Dertil er der kort afstand til Darum, som bl.a. byder på daginstitution, skole og fritidscenter.

Villaen fremtræder med et smukt og moderne ydre, hvor det sortglaserede tegl danner rammerne om det hyggelige hjem. Alle vinduer er løbende skiftet, mens hele facaden er malet i 2020.

Tilhørende villaen er der et godt redskabsrum, samt en nem og overkommelig have. Haven kan nydes fra den lækre træterrasse, som byder årstiderne velkommen.

Indretningen er uden spildplads, idet hele villaen har gennemgået mange forbedringer og renoveringer. 

Villaen har en gæsteentré, samt bagindgang til et stort bryggers. Entréen er i åben forbindelse med villaens hjerte, som er det skønne køkken/alrum fra 2003. Her er de bedste arbejdsbetingelser, når madlavningen skal klares. Dertil er man i åben forbindelse med stuen, så hele familien kan samles. De store vinduespartier sikrer et skønt lysindfald, og man kan herfra indtage den dejlige terrasse. Brændeovnen sørger for hyggen på de stille vinteraftener.

Fra entréen finder man 1. salen, som består af et stort repos/aktivitetsrum. Her er mulighed for at skabe et moderne kontormiljø, eller blot bruge det til børnenes leg. I forbindelse hertil, er der et stort og lyst soveværelse med faste skabe.

Bryggerset er bindeleddet til badeværelset og 2 gode værelser. Badeværelset er moderniseret i 2008, og har gulvvarme samt bruseniche. Her rammer stilen perfekt i den moderne ånd, så selv den kræsne køber behages.

De 2 værelser er en perfekt børneafdeling, hvor børnene i fred og ro kan invitere vennerne på besøg.

En fantastisk villa for den kræsne og prisbevidste køber, der drømmer om let tilgang til Esbjerg, men stadig i fredelige omgivelser. Kontakt ejendrøm allerede i dag for nærmere information.


Leder du efter en ejendom som denne?

Indehaver - Ejendomsmægler

Ejendommen er solgt
Ll Darumvej 3, Ll Darum, 6740 Bramming