- Galleri
- Kort
- Plantegning
PRISVENLIG OG INDFLYTNINGSKLAR FAMILIEVILLA
På Kaj Lykkes Alle 2 i Bramming finder du denne skønne familievilla, hvor hverdagens bekvemmeligheder er lige rundt om hjørnet. Villaen ligger på en fredelig vej med adgang til byens mange faciliteter via sikre stisystemer – perfekt til familien, hvor børnene trygt kan cykle til skole, fritidsaktiviteter og indkøb. Her er naboskabet i top, og gadefesten er et af årets faste højdepunkter i dette hjælpsomme og nærværende nabolag.
Villaen byder på 161 kvadratmeter, hvoraf 130 af dem er boligkvadratmeter. De resterende kvadratmeter findes i tilbygningen, som giver mange ekstra og fleksible indretningsmuligheder – bl.a. med mulighed for at skabe en opdelt børne- og voksenafdeling. Værd at nævne er også at tilbygningen har fået anlagt nyt tag i 2024.
Når du træder ind i entréen, mødes du af et lyst og rummeligt hjem. Herfra har du adgang til et pænt badeværelse samt to gode værelser, hvoraf det ene i øjeblikket fungerer som walk-in closet. Videre træder du ind i det velrenoverede køkken, der i 2022 blev opdateret med nye gulve, lofter og vægge samt et elegant Vordingborg køkken. Her er der tænkt på både æstetik og funktionalitet, og de store vinduer giver et skønt udsyn til terrassen og haven, hvor du kan holde øje med børnene, mens aftensmaden tilberedes.
Fra køkkenet er der adgang til villaens hyggelige opholdsstue, der med sine store vinduer inviterer et fantastisk lysindfald ind i rummet. Her kan du også overveje at åbne op mellem køkken og stue, hvis ønsket er et køkken/alrum – mulighederne er mange! Begge rum har en behagelig loftshøjde, som skaber en luftig og rummelig atmosfære i hele hjemmet.
På 1. salen fortsætter de gode løsninger med de tre værelser og en repos, der er oplagt til at blive brugt som aktivitetsrum, kontor eller legeområde. Denne etage er ideel som børne eller teenagerafdeling, hvor familiens yngste medlemmer kan have deres egen base.
Til villaen hører desuden en skøn have med to terrasseområder, der giver dig masser af fleksibilitet, når du vil finde læ for vind og vejr.
Vi glæder os til at tage jer med forbi – Vi ses!
- Galleri
- Kort
- Plantegning
- Type Villa
- Boligareal 130 m2
- Grund 862 m2
- Værelser 4
- Energimærke D
- Bygget 1930
Yderligere detaljer
Pris | 1.398.000 kr. |
Udbetaling | 70.000 kr. |
Ejerudgift pr. måned | 1.697 kr. |
Brutto pr. md. eksl. ejerudgift | 7.897 kr. |
Netto pr. md. eksl. ejerudgift | 6.282 kr. |