Solgt
Jedsted Klostervej 6, Jedsted, 6771 Gredstedbro
Villa

SOLGT PÅ 68 DAGE!

Hvis kvalitet er et af nøgleordene i din tilværelse, så læs med her, for denne villa er ingen undtagelse. Villaen er opført med tegl og mahogni vinduer, som er kendetegnet ved høj kvalitet. Her får man muligheden for at bo i fantastiske omgivelser, men stadig i kort afstand til hhv. Gredstedbro og Esbjerg. Naturen er i højsædet i Jedsted, hvor man er i gåafstand til Kongeåen. Desuden er der indkøbsmulighed i byen, hvor de lette indkøb kan klares.

Allerede ved første møde, bliver man betaget af det smukke hjem. Den velanlagte forhave danner rammerne om en meget velholdt villa. Tilhørende villaen er der god carport og redskabsrum. Haven og terrassen er velanlagt – herfra den fantastiske udsigt over de åbne marker. Villaen er opvarmet med jordvarme, som sikrer fast lavt varmeforbrug. Samtidig skal det nævnes at der er gulvvarme i hele villaen.

Indretningen er uden spildplads, og er særdeles velegnet til den travle børnefamilie.  Villaen har kombineret entré og bryggers. Bryggerset er rummeligt og med god skabsplads.

“Hjertet” er det åbne køkken/alrum og stue. Et fantastisk rum, hvor det gennemgående lys sørger for et imponerende lysindfald. Ligeledes muliggør det at udsigten kan nydes uanset om sofaen skal indtages, eller maden skal laves. Der er direkte udgang til den skønne overdækkede terrasse, som indbyder til mange hyggelige grillaftener.

Børneafdelingen består af 2 store børneværelser med tilhørende badeværelse. En super afdeling, hvor børnene kan boltre sig uden at genere resten af hjemmet.

Ydermere er der fra alrummet endnu et godt værelse/kontor. Perfekt til familiens mindste, idet der er kort afstand til voksenafdelingen. Voksenafdelingen består af et rummeligt soveværelse med faste skabe. Dertil et lyst og lækkert badeværelse med spa og bruseniche. 

Her er ikke gået på kompromis med kvaliteten, hvilket en køber vil få stor glæde af. Naboskabet er i top, hvor de mange børn frit kan færdes og lege med hinanden. ejendrøm glæder sig til at åbne døren og byde jer velkommen til Jedsted Klostervej 6!


Leder du efter en ejendom som denne?

Ejendrømsmægler - Indehaver

Ejendommen er solgt
Jedsted Klostervej 6, Jedsted, 6771 Gredstedbro


Yderligere detaljer
Pris 1.798.000 kr.
Udbetaling 90.000 kr.
Ejerudgift pr. måned 1.683 kr.
Brutto pr. md. eksl. ejerudgift 7.648 kr.
Netto pr. md. eksl. ejerudgift 6.381 kr.