NYHED
J M Terkelsens Vej 13, 6731 Tjæreborg
Villa

VASKEÆGTE FAMILIEVILLA CENTRALT I TJÆREBORG!

Charmerende villa centralt i Tjæreborg med tag fra 2015!


Efter 14 gode år på J M Terkelsens Vej 13 er det nu tiden, hvor nogle nye heldige ejere skal overtage dette dejlige hus, som rummer en masse gode historier og minder. Ejendommen er oprindeligt fra 1942 og ved første øjekast er man ikke i tvivl om, at det er en ejendom, som er blevet passet på og løbende vedligeholdt. Ejendommen er opført af flotte røde mursten og har i 2015 fået komplet nyt tag, som komplimenterer huset godt og fuldender den røde tråd. Til boligen er der en hyggelig & nem have, som har en god størrelse til jer, der har et ønske om en have/grund, der ikke tager for meget tid. Tilmed vender den godt i forhold til solen. Til huset er der fin carport, garage og skur. En stor fordel ved skuret er faktisk at man har direkte adgang hertil fra huset og skal ikke udenfor for at komme ind, et super rum. 

Beliggenheden bliver ikke bedre, da man her er i gåafstand til alt hvad Tjæreborg har at byde på: skole, klub, fritidsaktiviteter, toget som går lige ind til Esbjerg Banegård, Superbrugsen og meget mere. Her er man garanteret en nem hverdag, hvor børnene nemt og sikkert kan komme frem og tilbage mellem hjem, skole og venner. 

Huset byder på 217 gode m2 og her er der plads til venner, venners venner, familie, bekendte, med andre ord et vaskeægte familiehjem og samlingspunkt for mange gode stunder, huset er i 2-plan og I får: 

  • Entré med adgang til charmerende hall med god plads, herfra adgang til klædeskab som er oplagt til overtøj og sko. 
  • 2 badeværelser, ét på hvert plan hvor det på 1. salen er renoveret flot i 2015 sammen med taget. 
  • 5 værelser, hvoraf det ene er oplagt som kontor, i soveværelset har man et stort walk-in, som selvfølgelig også kan bruges som kontor eller værelse til småbørn, så man har dem lige ved siden af mor og far. 
  • Åbent køkken med dejligt lysindfald, her med et  lille viktualierum, fra køkkenet har man udgang til skøn udestue samt haven, ligeledes er man i åben forbindelse til den hyggelige spisestue og store stue. 


En velholdt charmebombe centralt i Tjæreborg, hvor man får en masse gode m2 til den store familie! Vi glæder os til at tage jer med rundt.


Vil du vide mere om ejendommen?

Ejendrømsmægler - Daglig leder Esbjerg

2.298.000 kr.
J M Terkelsens Vej 13, 6731 Tjæreborg


Yderligere detaljer
Pris 2.298.000 kr.
Udbetaling 115.000 kr.
Ejerudgift pr. måned 2.224 kr.
Brutto pr. md. eksl. ejerudgift 10.636 kr.
Netto pr. md. eksl. ejerudgift 8.629 kr.