Høevej 5, Ilsted, 6740 Bramming
Villa

I ÉT MED NATUREN

Drømmer du om fred og ro, samt masser af plads til hele familien? Så er Høevej 5 måske dit næste hjem. Her får du en villa i cykelafstand til byen, så børnene trygt kan cykle til/fra skolen. Dertil er der plads til et mindre dyrehold, som sikrer at børn i alle aldre kan nyde tilværelsen. Villaen er løbende moderniseret, men byder samtidig også på et utal af muligheder.

Når du ankommer til villaen, bliver man allerede betaget af den smukke allé. Dertil er der grønne områder bestående af skov. Tilhørende villaen er der gode udhusbygninger, hvor kun fantasien sætter sine begrænsninger. Her er kan gør-det-selv manden husere, uden at genere resten af hjemmet.

Indretningen byder på et stort bryggers, hvor der er plads til overtøj, barnevogn mv. – perfekt til den store familie. Herfra er der opgang til villaens 1. sal, samt indgang til villaens øvrige rum i stueplanen. 

1. salen er den perfekte børneafdeling. Her er i alt 4 store børneværelser med eget aktivitetsrum og badeværelse. Her kan ungerne lege og få glæde af hinanden. 

I stueplanen er der fra fordelingsgangen et stort soveværelse. Herfra har man direkte udgang til den skønne have og terrasse. I forlængelse heraf, er der yderligere et godt værelse samt badeværelse med bruseniche. 

Fra villaens entré er der et stort viktualierum, samt direkte indgang til villaens "hjerte". Her er det store køkken/alrum, som har masser af plads til hele familien. Her kan langbordet ligeledes findes frem, når familiefesten skal afholdes. De store vinduespartier og udgangen til den overdækkede terrasse, sikrer at naturen drages ind i hjemmet. Der er i alrummet og stuen desuden en brændeovn, til at supplere på varmekilden.

Til sidst er der fra stuen yderligere et godt værelse/kontor. Høevej 5 er en unik mulighed, for dig der ønsker let tilgang til områdets mange faciliteter, men samtidig ønsker fred og ro i hverdagen. ejendrøm er klar til at fremvise, når du har tid! Kontakt os allerede i dag på tlf. 92 44 43 38 for mere information!


Vil du vide mere om ejendommen?

Indehaver - Ejendomsmægler

1.848.000 kr.
Høevej 5, Ilsted, 6740 Bramming


Yderligere detaljer
Pris 1.848.000 kr.
Udbetaling 95.000 kr.
Ejerudgift pr. måned 2.345 kr.
Brutto pr. md. eksl. ejerudgift 7.059 kr.
Netto pr. md. eksl. ejerudgift 6.108 kr.