RUMMELIG OG FAMILIEVENLIG VILLA I POPULÆRT KVARTER
Gabelsparken 63 ligger godt placeret i bunden af en lukket lomme, hvor der er trygge rammer for børnefamilien og kort afstand til både skole, fritidsaktiviteter og indkøb. Her kan børnene trygt færdes, uden at man skal være bekymret for leg på gaden. Villaen er løbende moderniseret, hvor der bl.a. er udskiftet vinduer i 2020.
Villaen er indrettet med en klassisk og funktionel planløsning, hvor entréen fører videre til et pænt badeværelse og derfra til både spisestue og køkken. Køkkenet ligger centralt i boligen, samt i naturlig forbindelse til spisestuen. Der er fra køkkenet direkte adgang til et rummeligt bryggers med udgang til haven og videre adgang til værkstedet.
Fra spisestuen er der åbent ind til en stor stue med gode vinduespartier og plads til både sofa- og spiseafdeling. Stuen har direkte udgang til haven, som vender helt rigtigt og er dejligt ugeneret. Haven er stor og nem at gå til – her er masser af plads til leg, drivhus, trampolin eller bare ro og fuglesang. I stuen er der også en pillebrændeovn fra 2021, som sikrer at stemningen er intakt.
Den bagerste del af huset rummer en separat værelsesafdeling med to værelser, et ekstra badeværelse med bruseniche og et soveværelse. Dertil kommer et ekstra værelse og et kontor, der ligger i forlængelse af hinanden med adgang til et lyst alrum. Det giver god fleksibilitet – hvad end man har brug for hjemmearbejdsplads, teenageafdeling eller noget helt tredje.
Alt i alt en bolig med en indretning, der fungerer rigtig godt i hverdagen – og en have, der gør det let at trække ud i det grønne, når solen skinner. Vi ses!