Darumvej 30, 6740 Bramming
Villa

PRISVENLIG OG VELRENOVERET VILLA I BRAMMING

Uanset om du er førstegangskøber, sidstegangskøber, investor eller blot på udkig efter et dejligt hjem, så er Darumvej 30 et besøg værd. Her får du et hjem som nuværende ejer i 2020 har gennemrenoveret. Her er der lavet nye lofter og gulve, så hjemmet i dag fremtræder i lyse og moderne materialer.
 
Villaen har en smuk udsigt over de åbne marker, og er samtidig i gåafstand til Brammings mange faciliteter. Kun 20 minutters kørsel fra villaen, finder man Esbjerg midtby, hvorfor villaen har en utrolig god placering. Tilhørende villaen er der en carport med redskabsrum, samt en nem og overkommelig have. Dertil er der gode terrasser, hvor solen og sæsonerne kan nydes i fulde drag.
 
Indretningen byder på en entré, som ligeledes er fordelingsgangen til mange af villaens rum og værelser. Herfra finder man hurtigt et lyst og tidløst badeværelse, som har bruseniche og lyst inventar.
 
Fra fordelingsgangen kan man indtage den hyggelige opholdsstue, som med store vinduespartier sikrer et skønt lysindfald. Dertil er der stuen møbleringsvenlig, så der er god mulighed for at skabe et rum for dig. I forlængelse heraf er der 2 store værelser, som både fungerer perfekt som hhv. børneværelse/kontor og soveværelse. 
 
Køkkenet er ligeledes skiftet i 2020. Her er der ingen kompromiser, og køkkenet fremtræder i lækre materialer, hvilket er med til at gøre madlavningen til en leg. I forlængelse hertil, er der et praktisk bryggers, hvor de praktiske ting hurtigt kan klares.
 
Som prikken over i’et, finder man en skøn udestue, som uden videre kan bruges det meste af året. Her er der brændeovn, samt den skønneste udsyn til haven. Forlæng sommeren og bring familien sammen i dette imponerende rum.
 
Dette hjem skal opleves, så kontakt os allerede i dag for en fremvisning – vi ses!


Vil du vide mere om ejendommen?

1.148.000 kr.
Darumvej 30, 6740 Bramming


Yderligere detaljer
Pris 1.148.000 kr.
Udbetaling 60.000 kr.
Ejerudgift pr. måned 1.434 kr.
Brutto pr. md. eksl. ejerudgift 6.686 kr.
Netto pr. md. eksl. ejerudgift 5.311 kr.