Drømmer du om fantastiske omgivelser, hvor det stadig er muligt at være i gåafstand til byens faciliteter?
Gørding er et velfungerende lokalsamfund, hvor alle hjælper hinanden. Her har man fritidscenter, offentlig transport, indkøb, skole og en fantastisk natur. Med andre ord, har du ALT inden for rækkevidde. Dette imponerende hjem, er for dig der ønsker en central beliggenhed, men stadig drømmer om at have naturen lige ved hånden.
Dette hjem er enormt velholdt, og fremtræder med løbende moderniseringer. Tilhørende villaen er der en nem og overkommelig have, samt carport med redskabsrum. Det er muligt at nyde den smukke udsigt over "Hessellund dalen", hvilket i sig selv er en unik mulighed.
Villaen har en funktionel og god indretning. Her er minimal spildplads, og derved den perfekte indretning for den pladskrævende familie.
Bryggerset fremtræder med tidløst inventar. Her er god plads til alle de praktiske gøremål. I forbindelse hertil, finder man et lyst og moderne køkken/alrum. Køkkenet har de bedste arbejdsbetingelser, når madlavningen skal klares. Her er der samtidig direkte udgang til den fantastiske have og terrasse.
I åben og naturlig forbindelse til alrummet, finder man den store vinkelstue. Her sikrer brændeovnen, at der er hygge til de kolde vintermåneder. Der er desuden adgang til et rummeligt værelse fra alrummet. Perfekt som soveværelse, så man derved kan skabe en voksen- og børneafdeling i hjemmet.
Fra entréen er der et lyst og dejligt badeværelse m. bruseniche. Ydermere er der fra entréen opgang til 1. salen. Her finder man 2 store børneværelser med hems, samt et imponerende aktivitetsrum. En perfekt afdeling for børn i alle aldre. Samtidig er der et stort badeværelse med badekar. Til sidst kan du nyde udsigten fra altanen, som drager natur og lys til den skønne 1. sal.
Dette er et hjem for dig, der ønsker et indflytningsklart hjem. Her er de perfekte rammer, selv for den kræsne køber. ejendrøm står klar til fremvisning, når du har tid, så kontakt os allerede i dag!
Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Ved at benytte dette website accepterer du cookies. Læs mere - Okay